tirsdag den 27. november 2012

Super-brugere på Nilan-anlægget

I referatet fra sidste arbejdsgruppemøde meddelte vi, at der bliver en aften med indstruktion af Nilan-anlægget for alle beboere. Af hensyn til den kommende travle juletid og flytning, der jo ikke overlader mange frie minutter til os alle, har vi dog ændret mening og istedet valgt at uddanne 6 personer som super-brugere af anlægget.

Hensigten med disse super-brugere er, at kunne asstistere beboerne med svar på de spørgsmål, der måtte komme, når man ikke kan finde svaret i bruger-vejledningen, der medfølger til anlægget.

Erfaring fra de andre boligforeninger, der også har Nilan-anlæg, er at de har god gavn af deres super-brugere. Der vil uden tvivl komme spørgsmål om anlægget samt brug og indstilling af det, så det er en super mulighed for vores super-brugere at få lidt ekstra grundig undervisning inden vi flytter ind!

Holdet af super-brugere bliver:

Kristian Radoor
John Forsberg Bojsen
Kristine Gade Hansen
Christian Robinson
Max Rogild
Nana Hingelberg

Vi får instruktion i samme uge som indflytningen, og herefter kommer der lidt nærmere detaljer med kontaktinformation m.v.

Vi håber på, at I støtter vores valg, og I er naturligvis velkomne til at kommentere her på Bloggen eller på Facebook.

Vi ses d. 14/12!

6 kommentarer:

  1. Er det ikke muligt for flere at komme med til denne undervisning? Vil meget gerne også have informationer på første hånd.
    Mvh Esben

    SvarSlet
  2. JEg syntes også at det ville være dejligt at være med... Man kunne jo sætte en dato kort efter indflytning. Dem som kan kommer med. Dem som ikke kan bliver derefter instrueret af superbrugerne. vh Thomas

    SvarSlet
  3. Det lyder som et meget godt forslag:)

    SvarSlet
  4. Man kunne også sende "Super-brugerne" rundt til de resterende lejemål et efter et, også have en mere "intim" gennemgang, for det anlæg står jo under trappen, hvor man med god vilje kan være to inde i, hvis vi så står 20-40 mennesker så vil det uden tvivl tage lang tid.

    Og tror ikke hensigten med at vælge super-brugere var at fravælge andre i at få samme information.

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes det er meget flot at de seks vil stille deres tid til rådighed til at være super-brugere.

      De informationer jeg havde forestillet mig ville komme på "informationsmødet" var en introduktion til hvordan systemet fungerer i hverdagen, hvilke ting man skal være opmærksom på og generelle tips til at bo sammen med maskinen. Selve indstilling og kiggen på displayet, står meget godt beskrevet i manualen. Og ja, vi kan nok ikke være 40 interesserede inde i det lille rum:)

      Slet
  5. Hejsa alle.
    I forlængelse af jeres kommentarer, vil jeg gerne uddybe vores tanker bag super-bruger konceptet. Vi har i dialog med Østjysk Bolig vurderet, at med den beskedne plads, der er i det trapperum, hvor anlægget er opstillet, vil det kun være muligt instruere 2-3 personer ad gangen, hvis det skal have nogen værdi.

    Derfor er det vor opfattelse, at det rigtige var, at give 6-8 superbrugere en introduktion som giver disse baggrund for, at undervise andre til superbruger-niveau i den takt, beboerne ønsker dette, samt at hjælpe ved akutte problemer.
    Det fungerer på denne måde i de andre boligforeninger med Nilan-anlæg, og der er super-brugerne hurtige til at svare skriftligt eller lige komme forbi boligen for at hjælpe - og det er denne ide, der er bag vores tanker.

    Det vil være svært, for ikke sige umuligt, for Nilan at undervise måske 60-70 beboere på en enkelt aften, så vores oprindelige tanke med et informationsmøde er desværre ikke mulig. Vi beklager naturligvis, at vi har givet udtryk for at der kom et møde og nu laver om i dette.

    Anlægget er meget enkelt at betjene. Det er meget brugervenligt med blot én knap for justering af varmegraden i huset.
    Og der er naturligvis en brugervejledning til anlægget - se dette link til Quick guide fra Nilan: http://www.oestjyskbolig.dk/Ventilation--ventiler-og-varmepumpe-3978.aspx (herinde ligger i øvrigt også mange andre nyttige dokumenter!)

    Vi har vi søgt nogle potentielle superbrugere, som har en teknisk bagrund/forståelse, som er fælleskabsorienterede, og som vi tror vil være gode til at overføre viden. Disse personer har taget opgaven velvidende, at det forpligter til at bruge den tid, det tager at hjælpe de øvrige beboere, når de får brug for det.

    Arbejdsgruppen er meget dedikerede omkring deres arbejde for vores fælles 'by' i Mårslet. Vi håber og tror på, at I ved, at vi gør alt, hvad vi kan for at finde de bedste og mest optimale løsninger på de udfordringer, vi bliver stillet over for.
    Skulle det mod forventning ske, at 6-8 super-brugere ikke er nok, hører vi Nilan om de vil komme igen efter indflytning :-)



    SvarSlet