lørdag den 29. december 2012

After Party

DET ER KOLDT OG DET VARER LÆNGE INDEN VI MØDES VED SØEN ELLER OVER HÆKKEN

Derfor hvis du/I ligesom mig nægter at forlade området nytårsaften - er DU/I velkommen til et lille hyggeligt AFTERPARTY i min egoistlejlighed nytårsaften 2012/2013 efter kl 24 når krudtet er brændt af. 

Mød dine naboer in real life og ikke på FB.

Medbring selv:
Drikkevarer og evt kransekage samt varme skistøvler til evt. toiletbesøg

Jeg gir lidt chips og det sidste juleslik

Bliver vi mere end ca. 50 kan vi jo sende nogen i studiegrupper i andre boliger :-)

Mange hilsner og god jul til alle

Max 380



fredag den 14. december 2012

Super-brugere på Nilan-anlægget

Som Kristian Radoor tidligere har skrevet, så anbefaler vi alle at bruge standard-instillingen, når vi flytter ind i Mårslet. Ved indflytning bedes alle tjekke, at deres radiatorer/el-paneler er tændt og står på den ønskede temperatur (ex. 22 grader). Radiatorerne er ment som hjælp til Nilan-anlægget og vil derfor tænde, hvis der opstår behov for det – og ellers står de bare som back up, hvis der bliver for koldt i forhold til den temperatur, anlægget er sat til.
For at få varmen lidt hurtigere op efter at have rendt ind og ud af døren med flyttekasser, kan man trykke på den sorte knap til venstre for displayet på Nilan-anlægget. Dermed ’booster’ man til en højere temperatur i en periode på 2 timer, hvorefter anlægget går tilbage til normal kraft (I skal dermed ikke gøre andet end at trykke på den sorte knap 1 gang).

Guide til anlægget kan I finde i nedenstående link:
Her finder I også mange andre nyttige informationer som vedligeholdelse af materialer, instruks om boring i gipsvægge, husorden og meget andet J

Har I brug for hjælp fra os, foretrækker vi, at I skriver på Bloggen eller Facebook – den tjekker vi løbende, og dermed kan vi samtidig svare flere, der måske sidder med samme problem.
Akutte spørgsmål kan klares ved, at I ringer, sms’er eller kigger forbi vores bolig (kontakt pr. telefon, kun i løbet af aftentimerne, da vi jo er på arbejde om dagen). Her er kontaktoplysninger:

Kristian Radoor tlf. 20896642 bolig 374
John Bojsen tlf. 60380468 bolig 300
Christian Robinson tlf. 20405715 bolig 370
Kristine Gade Hansen tlf. 24270703 bolig 350
Max Rogild tlf. 60182501 bolig 380
Nana Hingelberg tlf. 20266508 bolig 282

Vi glæder os til at møde jer alle i Mårslet – nu er NU J

onsdag den 12. december 2012

Nilan anlæg

Quick Guide VP 18 Compact - Scandibyg

Brugervejledning

(Disse kan også findes på Østjysk Boligs hjemmeside)

Det anbefales meget at man læser disse grundigt inden man kontakter en superbruger, 
og i sidste tilfælde en servicetekniker, men vi vil selvfølgelig give en gennemgang hvis folk ønsker dette.

Vi var idag til Superbruger" møde i mårslet, og kan i den anledning svare på en række spørgsmål:

Der er ikke kommet solceller op, pga. is på tagene, det er forståeligt nok, da vores kære håndværkere nødigt skulle komme til skade.

Så fik vi en grundig gennemgang af huset, dog ikke mere end det der står i brugermanualen.

1. Der er 3 udsugninger steder i huset; Badeværelset, Emhætten og på 1. sal (Når man tænder for emhætten suger den ekstra kraftigt i den periode man indstiller den til (30 min eller 60 min), og går derefter tilbage til normal.

2. Det kan ikke anbefales at man selv forsøger at indstille ind- / udsugnings kanalerne, da de er nøje indstillet og passer til de rum hvor de sidder.

3. Der sidder 2 filte ved emhætten, det ene bag en låge i krydderiskabet, det andet under selve emhætten, disse kan begge vaskes i opvaskemaskinen / vand med fedtopløser.

4. Når vi fredag møder op derude, og har fået vores nøgler, er det vigtigt at man tjekker at alle ens radiatorer er tændt, og står på den ønskede temperatur (pr. standart er Nilan anlægget sat på 22 grader, og radiatorene vil kun tænde hvis temperaturen i rummet er under de 22 grader, og de vil automatisk slukke når temperaturen er på det ønskede niveau.
(Der sidder en sortknap til venstre på Nilan anlægget, tryk på denne også vil der blive tændt for radiatorerne i en periode på 2 timer (I praksis sætter anlægget temperaturen op med 3 grader i en periode på 2 timer, og går tilbage til den temperaturen man normal har))

5. Det er muligt at købe et pollenfilter til anlægget, dette sidder på indsugningen, der ud over sidder der 2 filtre ved anlægget disse skal støvsuges / skiftes (hvis der er behov for det) hver kvartal / 90 dage, dette er for at holde anlægget så effektivt som så muligt. 

Hvis man f.eks. ønsker et soveværelse med en lavere temperatur kan man undlade at tænde radiatoren i det rum, men Nilan anlægget vil stadigvæk skifte luften ud, og puste ny luft ind.

Da solcellerne ikke var sat op endnu, fik vi ikke en gennemgang af hvordan det virker, men Kristian fra ØJB sagde at vi godt kan regne med at Solcellerne bidrager med cirka 2000 kwh/året. (Hæng ikke ham eller mig op på dette)

Så skal vi også være opmærksomme på at der nok vil ske en stigning i EL forbrug ift. det man normal bruger, da vi overgår til El varme og El opvarmet vand, så den energi som Nilan anlæget ikke omdanner ved hjælp af varmepumpen bliver taget fra el-nettet, men da vi stadigvæk er på Netto ordningen, så vil vi sommer perioderne hvor der kun bruger brugt energi på at lave varmt vand, mens solcellerne genere mere energi end huset forbruger blive opsparet energi man forbruger af om vinteren.
(Det anslås at anlægget i sig selv bruger cirka 2000 kwh om året)

(Tænkt eksempel; Om sommeren spare man 1000 kwh sammen, disse bliver så brugt om vinteren og det er så først når man har brugt mere end 1000 kwh at man skal betale for strøm igen)

tirsdag den 27. november 2012

Super-brugere på Nilan-anlægget

I referatet fra sidste arbejdsgruppemøde meddelte vi, at der bliver en aften med indstruktion af Nilan-anlægget for alle beboere. Af hensyn til den kommende travle juletid og flytning, der jo ikke overlader mange frie minutter til os alle, har vi dog ændret mening og istedet valgt at uddanne 6 personer som super-brugere af anlægget.

Hensigten med disse super-brugere er, at kunne asstistere beboerne med svar på de spørgsmål, der måtte komme, når man ikke kan finde svaret i bruger-vejledningen, der medfølger til anlægget.

Erfaring fra de andre boligforeninger, der også har Nilan-anlæg, er at de har god gavn af deres super-brugere. Der vil uden tvivl komme spørgsmål om anlægget samt brug og indstilling af det, så det er en super mulighed for vores super-brugere at få lidt ekstra grundig undervisning inden vi flytter ind!

Holdet af super-brugere bliver:

Kristian Radoor
John Forsberg Bojsen
Kristine Gade Hansen
Christian Robinson
Max Rogild
Nana Hingelberg

Vi får instruktion i samme uge som indflytningen, og herefter kommer der lidt nærmere detaljer med kontaktinformation m.v.

Vi håber på, at I støtter vores valg, og I er naturligvis velkomne til at kommentere her på Bloggen eller på Facebook.

Vi ses d. 14/12!

mandag den 12. november 2012

Hvidevarer

Opdatering: Fra Østjyskbolig er der opgivet et model nummer på komfur som var: ELI 13320-RF, dette er forkert, og der henvises til ELI 13320-HV, både komfur og køleskab er altså i HVID, og ikke Rustfri stål.

Komfur:

Det er Komfuret, det har Model nummer ELI 13320-HV



Link til hjemmeside hvor detajler om komfuret kan læses, Voss ELI13320-HV

Køleskab:

Køleskabet hedder ENB34633

Link til hjemmeside hvor detajler om køleskabet kan læses, Electrolux ENB34633W


søndag den 11. november 2012

Referat af arbejdsgruppemøde 06.11.2012


Referat af arbejdsgruppemøde d. 06/11/2012

Deltagere:
Vibeke og Kristian fra Østjysk Bolig samt 8 fra arbejdsgruppen.

Intro:
Et fint møde hvor vi hurtigt gennemgik de forskellige udvalgs arbejde og forslag samt fik snakket lidt løst og fast om området, indflytning mv.

Status på udvalgs-arbejdet:

·         Legepladsudvalg
Der er snakket frem og tilbage om hvordan legepladsen skal financieres, opføres og vedligeholdes. Det er lidt omstændigt, da der skal opfyldes bestemte regler. Omkring placeringen er der også diskuteret flere løsninger, og umiddelbart er det oplagt at placere den enten mellem blok 8 og 10 eller i midten af området. Dog er det besluttet, at vi ikke kommer noget nærmere før vi er flyttet ind i Mårslet og får mærket efter, hvad der er optimalt at gøre.
Forslag til placering og udførelse kommer inden det næste beboermøde, så vi har noget at diskutere ud fra.

 

·         Materialeudvalg, udendørs
Da Østjysk Bolig sørger for sne-rydning på vores arealer frem til april 2013, er det ikke vurderet nødvendigt at indsamle tilbud på vinter-maskiner på nuværende tidspunkt. Havemaskiner, der skal bruges til foråret fås billigere til foråret, hvor vi samtidig har lidt mere overblik over hvor stort fælles-arealet er, og hvad vi har brug for af maskinel og redskaber til at vedligeholde dette.

 

·         Vedligeholdelsesudvalg, fællesarealer
Her er ikke noget at melde. Vi må konstatere at det er svært at forberede vedligeholdelsesplan, når vi ikke kender omfanget af fællesarealet. Plan følger naturligvis, når vi er kommet til rette i Mårslet.

 

·         Interiørudvalg
Der har der været livlig aktivitet med indhentning af tilbud på hhv. gardiner og hårde hvidevarer.
Tilbud er lagt på Bloggen og på Facebook-gruppen.
Der undersøges om der kan laves aftale med Elgiganten om en procentvis rabat på hele sortimentet, så hver beboer selv kan vælge hårde hvidevare-modeller.
 

·         Aktivitetsudvalg
Ideer til fællesaktiviteter kommer når vi er flyttet ind i Mårslet.


·         Kommunikationsudvalg
Rart at se at Bloggen bliver brugt. Husk, at indlæg kan mailes til
almenplus@gmail.com og adgang til Bloggen er: http://almenplus.blogspot.dk/


·         Haveudvalg
Området i Mårslet er ved at tage form, og der sker en masse i den kommende tid derude.

Omkring deciderede forslag til haveplan har vi vedtaget at vente til vi er flyttet ind i husene og har mærket efter, hvordan området fungerer bedst.

Vi vil i god tid inden næste beboermøde stille forslag til udformningen af haver og fællesareal, så der er noget at snakke ud fra.

Dog kan vi oplyse følgende, der er udført af Østjysk Bolig inden indflytning:

-          Bøgehække plantes ud fra hver bolig frem til skel/skrænt

-          Beplantning klares på skrænter og rundt i området

-          Græs sås i det omfang vejret tillader det – ellers klares det til foråret.

Hermed kan vi glæde os over at mange af de økonomiske overvejelser, der har været fra de øvrige beboere omkring dette, ikke bliver relevant.

 

Nilan-anlægget i boligerne

Producenten af Nilan-anlæggene har givet tilbud om at instruere os i betjeningen af disse. Derfor vil der blive lavet en eftermiddag/aften, hvor vi kan vælge os på 1 af 3 hold, hvor vi kan få instruktion samt svaret på spørgsmål vedr. Nilan-anlæggene. Mere herom følger fra Østjysk Bolig.

 

Generelt

·         Snerydning klares af Østjysk Bolig i perioden frem til april 2013. Hermed skal vi ikke bekymre os om organisering af snerydning før til næste vinter.
Vi vil undersøge muligheden for at overtage den nuværende aftale om snerydning med den vognmand, Østjysk Bolig har hyret.

·         Økonomi generelt for vores afdeling vil blive gennemgået af Østjysk Bolig og den bestyrelse, der er valgt efter generalforsamlingen (som der bliver indkaldt til på et senere tidspunkt).

·         Forsikring af glas/vinduer og kummer er ikke dækket af Østjysk bolig, så det er vigtigt, at man undersøger med eget forsikringsselskab om dette er inkluderet i egen indboforsikring.

Der er ikke aftalt yderligere møder inden indflytning, men de forskellige udvalg kan naturligvis altid træffes på mail: almenplus@gmail.com – husk at anføre i emne-feltet, hvilket udvalg, mailen henvender sig til.

 







 

lørdag den 10. november 2012

Hvidevare tilbud fra Elgiganten

Elgiganten tilbud

Århus Hårde Hvidevarer tilbud

Hej Alle sammen, hårde hvidevarer gruppen har prøvet, at indhente priser på hårde hvidevarer; uden det store held, hvorfor vores tanke er at vi bliver nødsaget til at være mere konkrete.

Vi vil derfor opfordre til, at vi samler os lidt.

Eksempelvis vil gruppen gerne i kontakt til dem der med sikkerhed ønsker, at indkøbe hårde hvidevarer inden 15. december.

Men vær specifik på, hvad i ønsker at købe model mm.

Ved at vi samler os og bliver konkrete, går vi ud fra at vores priser bliver bedre.

Vedhæftet er et udvalg af bedst i test, som guideline fra forbrugerrådet, med priser fra Aarhus Hårde hvidevarer i Nørregade.

Så er jeres maskine en af vedhæftet, og er i klar til køb; skriv da jeres husnummer på vedhæftet udfor den ønskede maskine.

Alternativt tilføj jeres maskine nederst på ark. (POS 19.)

Processen er herefter, at vi indhenter konkrete tilbud og her er alle input selvfølgelig velkommen, så har du en forbindelse til en forhandler er vi interesseret.

Giv gerne respons i kommentarfelt her under eller på almenplus@gmail.com

Maling farvekoder

Farvekoder til Dyrups maling:

Vægge omkring køkken: Dyrups acryl lys råhvid glans 25
Øvrige vægge: Dyrups acryl lys råhvid glans 10

Vi kan stadig ikke tilbyde jer en liter maling hver - men vi har fået det ordnet sådan, at der kommer til at ligge en farveprøve af den rigtige maling plus to små pensler i hvert hus. Der er selvfølgelig ikke nok til at male en hel skillevæg, men der er rigeligt til at male små indflytnings skrammer :)
Mvh. Østjysk Bolig

mandag den 5. november 2012

Plantegninger med mål

Så har en aktiv bebor været ude for at opmåle en 104 m² lejlighed, placering af EL skal ses om vejledende.

Plan der kan bruges som møbleringplan

Plan med mål og EL placering (vejl.)


onsdag den 24. oktober 2012

Forslag #1, inddragelse af fællesarealer til privat have

Her er et forslag til, hvilke fællesarealer der kan inddrages som haver.

Tegningen er tænkt sådan, at stort set hvert enderækkehus får have fra bagterrassen, forbi vinduet, så disse bliver skærmet af for forbipasserende mm. og hen til skuret
Tegning skal ikke ses som den endelige beslutning, men blot en ide til, hvordan man kan inddele de forskellige haver, så alle får noget.


Her under må i meget gerne kommentere på hvad i syntes om dette forslag, eller evt. komme med et forslag selv, Her er et Link til tom plantegning, hvis i har et forslag i gerne vil vise.

tirsdag den 23. oktober 2012

Referat af arbejdsgruppemøde d. 22/10/2012

  • Deltagere:

15 ud af 17 arbejdsgruppemedlemmer samt Vibeke og Lene fra Østjysk Bolig.
Allan (direktør) var fraværende pga. sygdom. 

  • Intro:

Indledning ved Vibeke og Lene fra Østjysk Bolig. Kort præsentation af deres funktioner ved Østjysk Bolig og efterfølgende oplæg til gruppen om at tage over på snakken om udformning og struktur af de rammer, vi ønsker at arbejde ud fra. 

  • Formål med mødet og gruppen:

Gruppens formål er netop at få styr på de mange tanker, ideer og udfordringer, der dukker op ved opstart af et nyt boligområde med de relativ frie rammer, AlmenBolig+ indbyder til. 

Gruppen har IKKE bemyndigelse til at beslutte ting. Vi arbejder udelukkende med oplæg og forslag til udfærdigelsen af vores område, og disse skal samtlige beboere stemme om på et senere tidspunkt ved et beboermøde.
Dog vil vi sideløbende arbejde med indhentning af tilbud til de indendørs rammer i vores boliger, og her vil det være valgfrit at deltage i de tilbud, der bliver indhentet på eksempelvis hårde hvidevarer og gardiner.

  • Arbejdsudvalg:

Gruppen havde en god snak om de mange inputs, der kom på bordet, og vi blev hurtigt enige om, at vi ville lave forskellige udvalg, hvor hvert gruppemedlem kunne deltage i de udvalg, man har gode kompetencer i. 
Dermed er der lavet følgende udvalg: 

· Haveudvalg
Oplæg til inddeling af haver. 

· Legepladsudvalg
Oplæg til opføring af legeplads samt beliggenheden af den. 

· Materialeudvalg, udendørs
Udformning af ønsker/behov for maskiner og redskaber til vedligehold af fællesarealer 

· Vedligeholdelsesudvalg, fællesarealer
Oplæg til hvordan vi kan strukturere arbejdsfordelingen af de fælles pligter omkring vedligehold af vores fællesarealer, stier m.m. 

· Interiørudvalg
Indhentning af tilbud på gardiner og hårde hvidevarer til boligerne. 

· Aktivitetsudvalg
Idetank til hvilke aktiviteter der kan gavne det sociale sammenhold i Mårslet. 

· Kommunikationsudvalg 
Udformning af kommunikationsmedie, know-how omkring Internet og TV. 

Har de øvrige beboere input eller spørgsmål til de forskellige udvalg, kan I skrive til os – mere herom i det nedenstående!

  • Kommunikation for alle beboere: 

Ønsker man at rette henvendelse til et af ovenstående udvalg, skriver man udvalgets navn i overskriften på den mail, man sender til: almenplus@gmail.com
Administrator vil løbende sende de indkomne mails til udvalgene, så de bliver læst og behandlet af rette vedkommende. 

Som nogen ved, er der oprettet en Facebook gruppe, der hedder Almen+ Mårslet, og her er allerede livlig aktivitet. 
Dog har vi i gruppen fundet et endnu bedre kommunikationsmiddel til os alle, hvor vi tager hensyn til, at ikke alle har en Facebook profil. Da vi jo skal have al information ud til alle på en måde, hvor man ikke bliver druknet i mails, er vores kærlighed faldet på et blogspot, der allerede er oprettet til formålet. 
Det er super nemt at benytte, og vi har samtidig mulighed for at holde styr på alle de gode indslag, der kommer fra alle beboere. 

Adgang til Bloggen fra Internettet: http://almenplus.blogspot.dk/

Denne side bliver fremadrettet vores primære og officielle kommunikationsvej, så benyt endelig den! 
Dog vil Facebook-gruppen stadig eksistere, og det står alle frit for at skrive her også. 
Men vigtig information kommer til at figurere på Bloggen!! 
På Bloggen kan man dele med Facebook, hvis man ønsker at slå det op begge steder. 

  • Retningslinier for Bloggen:

· Alle har mulighed for at kommentere på eksisterende indlæg. 

· Ønsker man at lave et indlæg, skal der sendes en mail til administrator på: almenplus@gmail.com
Der skrives kort og præcist i overskriften, hvad emnet handler om og så ellers den tekst, man ønsker at få offentliggjort på Bloggen. 
Derved har vi mulighed for at administrere indslag af samme karakter. 

· Husk at holde en god tone – vi skal gerne bevare det gode samarbejde – også selvom vi måske ikke er enige om alt.

Administrationen af kommunikationen bliver overdraget til bestyrelsen, når denne er valgt. 

  • Øvrige forslag:

Har man forslag, der strækker sig ud over, hvad arbejdsudvalgene fokuserer på p.t., vil der blive mulighed for at stille forslaget til beboermødet, hvor alle beboere deltager og har mulighed for at stemme. 
Forslaget skal stilles til Østjysk Bolig en måned før beboermødet, så de kan regne på omkostningerne. Forslaget skal være konkret med ønske om hvilke materialer m.v., der skal bruges. 

Herunder er forslag som hegn om søen, bålplads, fastelavnstøndeplads, cykelskur m.v. Vi bliver jo nok nødt til at indse, at der ikke er råd til alt på én gang, og dermed har arbejdsgruppen udtaget, hvad der var størst fokus på og arbejder med dette frem mod vores første beboermøde. 

  • Generelt:

Vi er i arbejdsgruppen enige om, at vi fokuserer på at finde løsninger/oplæg, der ikke ruinerer beboerne. Vi bestræber os på at gøre det så økonomisk som muligt, så alle kan være med. De løsningsforslag, der fremlægges til beboermødet, skal beboerne stemme om – og det er flertallet, der bestemmer. 
Hver bolig har 2 stemmer, uanset antal beboere i lejemålet. Mere herom, når det bliver tid til at stemme.

Østjysk Bolig oplyser, at de stadig tilbyder udlejning af hårde hvidevarer for dem, der hellere ønsker en fast rate pr. måned fremfor at skulle lægge ét stort beløb med det samme. Kontakt Østjysk Bolig for lejeomkostninger eller se i præsentationsmaterialet, der er fremsendt. 

  • Næste møde i arbejdsgruppen:

Vi mødes igen om 14 dage, tirsdag 6/11, kl. 18.00 på kontoret ved Østjysk Bolig. Her snakker vi de løsningsforslag igennem, der er arbejdet med frem til dette møde. 
Har de øvrige beboere input, skal vi dermed gerne modtage dem indenfor den næste uges tid! 

Husk proceduren for kontakt til arbejdsgruppen på mailen almenplus@gmail.com

Afslutningsvis kan vi afsløre, at der arbejdes på en navnekonkurrence til vores lille by i Mårslet. 
Så læg allerede nu hovederne i blød til et navn, der måske kan slå Almen+ Mårslet.

mandag den 22. oktober 2012

Email til kommunikation med arbejdsgrupperne

Så er der oprettet en email til kommunikation med kommunikations gruppen samt til de andre arbejdsgrupper vi fik oprettet ved det første arbejdsgruppe møde, mere følger senere.

AlmenPlus@gmail.com

mandag den 15. oktober 2012

Waoo! det var svært

Vedr. Bestilling a Waoo!

I den i brevet oplyste pris, får man fgl.

40/40 mbit internet + en tv boks, og fgl. tv kanaler:


Mindste pris er således 250 kr, Inkl. TV boks, 40/40 og den ovenover oplyste TV kanaler.


Man kan vælge at opgradere sin TV pakke, dette koster 220 kr pr. mdr. og vil blive opkrævet af Østjyskenergi:

Ved ekstra TV bokse opkræves der 39 kr/mdr. pr. stk. også opkrævet af ØstjyskEnergi.

Alle disse oplysninger er modtaget fra ØstjyskEnergi, ved bestilling kan man enten udfylde brochure eller ringe på: 87801118 og snakke med Rikke.







onsdag den 10. oktober 2012