tirsdag den 12. februar 2013

Rottefængeren


Rottefangeren har været her i dag. Han sagde, at rotterne højst sandsynligt er væk igen, nu hvor der ikke er mad. Han sagde endvidere at man skal holde sig fra at fodre fugle om vinteren, da dette er den største kilde til rotter. Endvidere bør vi altid samle skraldet ved skraldestationerne, og ikke ude på vores egne matrikler, da det er meget bedre at få rotteproblemet "samlet" and at få dem ud i skurene. Hvis nogen skulle se spor efter rotter i skurene, skal det meldes med det samme (www.aarhus.dk/rotter). Vedr. rotter i barnevogne sagde han, at det skulle vi ikke være så nervøse for. Det er kun set i 2 tilfælde, begge gange hvor rotterne har spist gift og derfor har blødt inde i maven og således begyndt at fryse. Raske rotter gør det ikke, sagde han. Hvis vi fortsat oplever problemer, vil de gerne komme og sprede noget gift. Følg i øvrigt med i om hunde og katte er ekstra interesserede i hulrummene under husene (risten ved soklen). Hvis de er, så kunne det være et tegn på, at der kan være noget dernede. De rykker i øvrigt ud med dags varsel, hvis der kommer problemer igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar